Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dobbeltkoncert med Nanna Bech og out of the woods

23. september kl. 20:00 - 22:00

DKR175

Glæd dig til en helt særlig aften i selskab med de to sangskrivere Nanna Bech og Ditte Grube – aka out of the woods.
Med deres kunstnerfællesskab vil de fylde aftenen med et sæt af hver sine kompositioner.
De akkompagnerer hinandens sange og violinisten Kristine Kier Jørgensen giver sangene ekstra magi med sin violin og bratsch.

Denne aften er én af en række dobbelt koncerter, som de to danske sangskrivere rejser rundt i den danske sensommer med.

Nanna Bech
Der er noget ufiltreret over den danske sange og sangskriver Nanna Bech, der som GAFFA beskriver det, serverer store sange i små forklædninger.

Den minimalistiske instrumentering og Nannas milde og pigede stemme står i stærk kontrast til teksterne, som er konfronterende, skæve og til tider makabre.

Nordisk Folk Noir og dyster americana mødes, når Nanna spiller sange fra debutalbummet ‘I Could Kill You In a Thousand Ways’. Sangene rummer historiefortællinger og tekster, du har lyst til at forstå, og der bliver hurtigt skabt et intimt og nært rum.

Musikalsk smagsprøve: Nanna Bech – Lips

Out of the woods – Ditte Grube
Ditte Grube  – aka out of the woods – tager dig med ind i et melodisk tusmørke af guitar fingerspil, en luftig vokal og rolige klaverklange. I den selvopfundne genre Sfærisk Folk, synger hun sange fyldt med personlige historier om alt fra søvnløshed og forliste venskaber til abstrakte rumrejser og angstens hvirvelstrømme.
Som GAFFA beskriver det i deres anmeldelse: ‘sange, der alle fremstår som meget personlige og poetiske – uanset om de handler om konkreter eller abstrakte størrelser’.

Ditte udgav sit debutalbum i sommeren 2020 under kunstnernavnet out of the woods og musikbloggen Good Because Danish beskrev den debuterende sangskriver med ordene: “Tender guitar picking, soft voice and heartfelt lyrics. Many try to make this kind of music, but seldom it comes out unique and meaningful “out of the woods” is a newcomer that counts to the few”

Musikalsk smagsprøve: out of the woods – Sunday Reassurance

Dørene åbner kl. 19. Kom i god tid – nyd selskabet og en lokal øl fra Gnistens bar.

Glæd dig til en fantastisk aften!

Medlemspris:
Som medlem af Gnisten/Musikværket Ry får du 10% rabat på billetten. Du kan købe én billet på dit medlemskort.
Meld dig ind før du køber din billet og brug dine medlemsoplysninger ved billetkøb.
Indmeldelse her.

KØB BILLET HER

Om Gnisten
Gnisten er et spille- og kultursted i det gamle varmeværk i Ry, som foreningen Musikværket Ry er i gang med at skabe. Gnisten er hjerteblod – skabt af frivillige.

Adgang for handicappede
Vi knokler med at gøre Gnisten fin, stemningsfuld og helt fantastisk! Vi kan desværre endnu ikke tilbyde handicapvenlige toiletforhold, men vi er på sagen. Der er adgang for dårligt gående og folk i kørestol via indgangen i vores have.
Sig til hvis du har brug for hjælp til at komme ind.

Parkering
Vi har få parkeringspladser tæt på Gnisten – så sæt helst din bil på p-pladserne ved indkørslen til Møllevej eller på Mølleskolens parkeringsplads (indgang fra Gudrunsvej). Kom gerne på cykel, til fods eller med toget.

Corona
Skulle der – mod forventning – være udfordringer ift. coronasituationen, når koncerten skal gennemføres, så overholder vi naturligvis myndighedernes retningslinjer. Hvis koncerten skulle blive aflyst får du dine penge retur (minus billetgebyret).

Detaljer

Dato:
23. september
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Pris:
DKR175
Hjemmeside:
https://flexbillet.dk/gnisten-musikvaerketry/event/s4ywcz

Sted

Kulturstedet Gnisten i Ry
Møllevej 22
Ry, Danmark 8680 Danmark
+ Google Maps
Hjemmeside:
www.musikvaerketry.dk

Arrangør

Musikværket Ry