Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Hands Down – Americana

16. april kl. 19:30 - 22:00

DKR175

HandsDown is coming to your town!!
Et mix af country, blues-rock, tex-mex, roots og americana musik.

BEMÆRK: NY DATO!!!

Originale kompositioner: Musik inspireret af helte og forbilleder som f.eks. The Band, Little Feat, The Flying Burrito Brothers, Doug Sahm, Ry Cooder, Delbert McClinton, Steve Earle. Samt nyere bekendskaber som Band of Heathens, Chris Stapleton, Brothers Landreth m.fl. Covers: Forvent også at opleve personlige fortolkninger af kendte numre med ovennævnte kunstnere.

HandsDown er essensen af 4 musikeres, tilsammen mindst 160 års, passion for og kærlighed til denne musikform. De 4 bandmedlemmer er +60, og har tilsammen et fuldstændigt uoverskueligt CV med baggrund i en lang række orkestre, der igennem de sidste mindst 40 år, har haft deres virke over hele landet.
HandsDown præsenterer ny musik i en genre med stolte traditioner og en lang historie. En genre, der også lever i kraft af et fuldbyrdet generationsskifte indenfor de sidste 10-15 år. Det er nu også unge menneskers musik!
Americana is The Shit! And well deserved!

HandsDown består af:

Jesper Bjarnesen – vokal, guitar, mundharpe
Franzz Jakobsen – guitar, vokal
Erik Knas Sandager – bas, vokal
Jes Eiler Sørensen – trommer, vokal

Lidt mere om HandsDown
HandsDown har arbejdet sammen siden efteråret 2018 i den nuværende konstellation.
4 musikere, med mange års erfaring fra de skrå brædder. Karriererne strækker sig mindst 40 år tilbage på den danske rock, blues, country og jazz scene.
Jesper Bjarnesen har blandt andet hentet sine erfaringer i rockbandet Shotgone, i Skriver Bjarnesen Band og som sanger i Klüvers Big Band, det nuværende Århus Jazz Orchestra.
Erik Knas Sandager kendes blandt andet for sine år som frontmand i King Cauliflower Boogie Band, i Knasens Blues Band og fra flere solo projekter. Knas har også arbejdet som bassist sammen med blandt andre Kenn Lending og Peter Abrahamsen.
Franzz Jakobsen har turneret med Charlie McCoy, stået på scenen med Andrew Strong og countrysangerinden Wenche Hartmann, til hvem han i øvrigt har komponeret hittet ”Friday Night Cowgirl”. Spillet med sit eget band Free Space og mange andre.
Jes Eiler Sørensen er ikke blot trommemager med eget brand, DRS Drums, han er også trommeslager med eget band. 50 år er det blevet til i Herning-Århus kult bandet Ny Dag, men altså også på trommer i HandsDown.

Billetter fås på Placetobook

COVID-19:
Myndighedernes anbefalinger ift. COCID-19 overholdes naturligvis. Koncerten afvikles med siddende publikum med behørig afstand mellem pladserne. Medbring mundbind. Såfremt arrangementet aflyses refunderes billetudgiften 100%, dog minus gebyr.

Om Gnisten
Gnisten er et helt nyt koncertsted i Ry, som ligger i et gammelt varmeværk. En stor flok frivillige er lige nu i gang med at sætte stedet i stand. I denne opstartfase kan vi desværre endnu ikke tilbyde handicapvenlige forhold.

Parkering:
Der henvises til parkeringspladser ved starten af Møllevej eller til Mølleskolens parkeringsplads, indgang fra Gudrunsvej.

Detaljer

Dato:
16. april
Tidspunkt:
19:30 - 22:00
Pris:
DKR175

Sted

Kulturstedet Gnisten i Ry
Møllevej 22
Ry, Danmark 8680 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
20533449
Hjemmeside:
www.musikvaerketry.dk

Arrangør

Musikværket Ry/Gnisten