Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Koncertforedrag: Paul Simon – Graceland

26. august kl. 20:00 - 22:00

DKR200

HØR VELOPLAGTE “WELCOME TIL GRACELAND” SPILLE OG FORTÆLLE DIG HELT IND I HJERTET PÅ EN AF VERDENS MEST SKELSÆTTENDE POPUDGIVELSER

Paul Simon tog i 1985 til Sydafrika under det racistiske apartheidstyre for at indspille sange til pladen Graceland. Det var en kontroversiel beslutning i en samtid  – og rejser også i dag en række relevante spørgsmål: Var det en blåstempling af apartheidstyret? Stjal han de sydafrikanske musikeres musik? Var det kulturel appropriation?

På trods af de politiske spændinger, der omgiver pladen, blev den en verdensomspændende succes, og Paul Simon skabte med de sydafrikanske musikere en hidtid uhørt lyd. Graceland fik en Grammy for “Album of the Year” og er bredt anerkendt som en af verdens mest skelsættende popudgivelser.

Fantastiske historiefortællere og super professionelle musikere 
Til koncertfordraget spiller bandet “Welcome til Graceland” udvalgte numre fra Graceland, og bruger dem til at fortælle om pladens musikalske træk, dens plads i Paul Simons karriere og storpolitiske implikationer. Den politiske debat rejser et spændende spørgsmål: kan kunst (æstetik) være frigjort fra moral (etik). Hvilket  – med Me-Too bølgen  – igen er et højaktuelt spørgsmål.

Lyt til en lille forsmag på foredraget her

Welcome to Graceland er:
– Max Kirkeby (guitar): musiker, cand. mag. og højskolelærer
– Simon Stadsholt (bas): musiker og cand. musicaer
– Andreas Bech (sang): musiker, cand. mag. og musiklærer
– Henriette Krogh (trommer): musiker og musikærer (bl.a. Moonjam)

Få 10% rabat på billetten som medlem af Gnisten-Musikværket Ry.
Meld dig ind her først og brug dine medlemsoplysninger ved billetkøb.

Koncerten starter kl. 20.00
Dørene åbner kl. 19.00.
Kom gerne i god tid og nyd den gode stemning på Gnisten med et glas godt, lokalt øl.

KØB BILLET HER

Om Gnisten
Gnisten er et spille- og kultursted i det gamle varmeværk i Ry, som foreningen Musikværket Ry er i gang med at skabe. Projektet er hjerteblod – skabt af frivillige kræfter.

Adgang for handicappede
Vi knokler med at gøre Gnisten fin, stemningsfuld og helt fantastisk! Vi kan desværre endnu ikke tilbyde handicapvenlige toiletforhold, men vi er på sagen. Der er adgang for dårligt gående og folk i kørestol via indgangen i vores have.
Sig til hvis du har brug for hjælp til at komme ind.

Parkering
Vi har kun få parkeringspladser tæt på Gnisten – så sæt helst din bil på p-pladserne ved indkørslen til Møllevej eller på Mølleskolens parkeringsplads (indgang fra Gudrunsvej). Kom gerne på cykel, til fods eller med toget.

Corona
Skulle der – mod forventning – være udfordringer ift. coronasituationen, når koncerten skal gennemføres, så overholder vi naturligvis myndighedernes retningslinjer. Hvis koncerten skulle blive aflyst får du dine penge retur (minus billetgebyret).

Detaljer

Dato:
26. august
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Pris:
DKR200
Hjemmeside:
https://flexbillet.dk/gnisten-musikvaerketry/event/hhmqx9

Sted

Kulturstedet Gnisten i Ry
Møllevej 22
Ry, Danmark 8680 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
20533449
Hjemmeside:
www.musikvaerketry.dk

Arrangør

Musikværket Ry