Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Rikke Thomsen solo

01.03.2022 kl. 20:00 - 22:00

DKK250

 

 

 

 

 

 

 

Glæd dig til at stifte bekendtskab med dejlige Rikke Thomsen! 
I april 2019 bragede Rikke Thomsen gennem lydmuren på sin egen stille facon.
Alene med sin guitar, sang hun om ikke at høre til, om udlængsel og om hjemve… på klingende sønderjysk. Singlen Åltins Koldt i København, gik viralt på samtlige danske medier, stærkt efterfulgt af EP’en Omve’n Hjemve – 6 sange, der ramte Sønderjylland direkte i hjertekulen og hurtigt spredte sig ud i årerne til det ganske danske land.
Rikkes fortællinger omhandler det nære, det kære og den tunge kuffert, hun har taget med sig, fra sin lille flække i Sønderjylland. Sangene er skrevet med kærlighed, skrøbelighed og som en stille opsang og cadeau til dem og det, hun kommer fra. Guitarspillet er stærkt og gennemtænkt og indkapsler sangene på særlig fornem vis i et, på een og samme gang, nutidigt og traditionelt singer/songwriter univers.
Efter udgivelsen af Omve’n Hjemve, modtog den 28-årige Rikke Thomsen Modersmål Prisen 2019 for sin indsats for den sønderjyske dialekt – tilmed som den yngste modtager nogensinde.
Nu er hun på tour med hånden fuld af nye sange, såvel som sangene fra Omve’n Hjemve, svøbt i sjove, skæve og underspillede anekdoter fra livet på og af landevejen.
Dørene åbner
Dørene åbner kl. 19.30.

Kom i god tid og nyd stemningen, det gode selskab og en dejlig øl!

BILLETTER FÅS HER! 

Medlemspris:
Som medlem af Gnisten/Musikværket Ry får du 10% rabat på billetten. Du kan købe én billet på dit medlemskort.
Meld dig ind før du køber din billet og brug dine medlemsoplysninger ved billetkøb.
Indmeldelse her.

Om Gnisten
Gnisten er et spille- og kultursted i det gamle varmeværk i Ry, som foreningen Musikværket Ry er i gang med at skabe. Gnisten er hjerteblod – skabt af en stor flok frivillige.

Adgang for handicappede
Vi knokler med at gøre Gnisten fin, stemningsfuld og helt fantastisk! Vi kan desværre endnu ikke tilbyde handicapvenlige toiletforhold, men vi er på sagen. Der er adgang for dårligt gående og folk i kørestol via indgangen i vores have. Der er gelænder ved trappen for forsiden af huset.
Sig til hvis du har brug for hjælp til at komme ind.

Parkering
Vi har få parkeringspladser tæt på Gnisten – så sæt helst din bil på p-pladserne ved indkørslen til Møllevej eller på Mølleskolens parkeringsplads (indgang fra Gudrunsvej). Kom gerne på cykel, til fods eller med toget.

Corona
Vi overholder mydighedernes anbefalinger og retningslinjer ift. corona.

Detaljer

Dato:
01.03.2022
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Pris:
DKK250
Hjemmeside:
https://event.it/gnisten-musikvaerketry/event/uot2gw

Sted

Kulturstedet Gnisten i Ry
Møllevej 22
Ry, Danmark 8680 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
20533449
Hjemmeside:
www.musikvaerketry.dk

Arrangør

Musikværket Ry